I filmens tid blev en film med høj ISO betragtet som 800 eller derover. Fujifilm lancerede deres legendariske Superia X-TRA 800 i 2004, som fra den tid ikke virkede så “kornet”, som vi kaldte det i filmens æra.
Da digitalkameraet blev udbredt, og vi begyndte at tage digitale billeder, opstod også billedstøjen. I begyndelsen var støjen meget synlig, men for hver ny generations billedsensor og kameraprocesser blev den forbedret.
Der begyndte også at komme software, der forsøgte at reducere billedstøjen, og gradvist blev det også bedre og bedre.
Hvor er vi så i dag? Der er sket meget de ca. 30 år, vi har haft digitale kameraer. I dag kan moderne kameraer let fotografere ved meget høje ISO-indstillinger uden at få en problematisk mængde støj i billederne. Softwaren til at behandle billedstøj er også kommet langt.
Noget, der måske lidt utilsigtet også har udviklet sig, er fotografers fokus på billedstøj. Fotografer har måske tendens til at zoome ind på deres billeder til 100 % størrelse på computeren og derfra betragte støjen i billederne.
Hvis fotografen vurderer, at der er lidt for meget støj i billedet, kasseres det, og det er en skam, for de færreste billeder bliver vist i 100 % forstørrelse, og derfor bliver støjen sjældent et problem.
